Greve RC-Center har en af Danmarks bedste RC-flypladser. Her flyves der med alt, hvad der kan flyves med.
Indbydende omgivelser - et af de få steder med fri udsigt i Greve.
Her er mulighed for at nyde naturen, når du tager en pause i flyvningen, eller batterierne skal lades op. Det er muligt enten ved vores fælles ladestation, eller ved en af de mange stikkontakter der er ved fly feltet.
I GRCC kan du møde nybegyndere og dem, som har fløjet i mange år. Du er altid velkommen til at kikke forbi og få en snak med ligesindede. Du er også velkommen, hvis du bare vil se på af ren nysgerrighed.